Christina har læst: The Life-Changing Magic of Not Giving a F*ck


Lær at være p*sseligeglad

Forfatter: Sarah Knight 
Genre: (anti)selvhjælpsbog
Opr. udgivelsesår: 2015
Sidetal: 198 sider
Bedømmelse:  

Hvorfor valgte jeg at læse bogen?
Min kæreste fandt den i en boghandel og sagde, at det lød som en bog, jeg burde købe. Jeg har – som mange piger og kvinder – til vane at bekymre mig om småting, så jeg tænkte, at bogen nok kunne lære mig en ting eller to.

Hvad handler bogen om?
I The Life-Changing Magic of Not Giving a F*ck guides læseren i at stoppe med at bruge tid og energi på ting, som man føler sig forpligtet til, men i bund og grund er ligeglad med. Sarah Knight opstiller diverse scenarier fra uønskede karaokeaften-invitationer til at blive påduttet mormors grimme porcelæn, og hun forklarer, hvordan man vha. ”The NotSorry Method” kan slippe ud af disse situationer uden at såre andres følelser.

Hvordan var min oplevelse med bogen?
Bogen er lille og relativt hurtigt læst, da dens fandenivoldske humor gør den ret underholdende. Desværre flyder de mange anekdoter og scenarier af og til over med Knights kække sarkasme, og man fristes til at springe videre til næste overskrift, da eksemplets pointe for længst er sivet ind. Men som bekendt fremmer overdrivelse forståelsen, og jeg synes, det er et vigtigt budskab bogen bringer, nemlig vigtigheden i at lære at sige fra.

Hvem bør læse den?
Bogens ånd er meget lig Svend Brinkmanns bog Stå fast, så hvis du er til denne anti-selvhjælpsgenre, men på en mere kæk og kvindeorienteret facon, er bog et godt valg. Og så selvfølgelig hvis du er træt af at være pligtopfyldende og have p*ssetravlt. 

Udvalgt citat:
Oh good God, the day I stopped giving a fuck about how I looked in a bathing suit, it was like a litter of kittens in black leotards had tumbled down from heaven to perform ”All the Single Ladies” for the sole enjoyment of my thights and belly. Magical!”

Bonus:
Du kan få en smagsprøve på bogen i denne artikel fra The Guardian – og se et billede af Sarah Knight, der handler ind i sit nattøj.

Kommentarer

  1. Genialt! Den må jeg skrive mig bag øret.

    Btw, dejligt koncept. Jeg er med på vognen ;)

    litcomprime.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Knytter lige et spørgsmål til min kommentar: Er der en årsag til, at I ikke er til at finde på Bloglovin'? :)

      Slet
    2. Hej Julie, tak for din feedback og tip med Bloglovin! Vi kan nu følges på siden. Det er dejligt at høre, der er nogen, som læser med :-)
      - Christina

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag