Marie har læst Ekspeditionen. Et år i rummet

Et livs opdagelsesrejse



Forfatter: Scott Kelly
Genre: Erindring
Oprindelige udgivelsesår: 2017
Sidetal: 392
Originalsprog: Engelsk
Bedømmelse: ✭✭✭✩✩✩

Hvorfor valgte jeg at læse bogen?
Jeg valgte at læse bogen på baggrund af en generel nysgerighed på verdensrummet, samt en forbavselse over hvad teknologien har gjort os i stand til. Begge ting jeg håbede at blive klogere på ved at læse bogen.


Hvad handler bogen om?
Scott Kellys ekspedition til rummet i 2015, der gjorde ham til det første menneske i historien som har tilbragt et år i rummet. Formålet med ekspeditionen var at undersøge hvad der sker med menneskets fysiologiske tilstand ved længere ophold i rummet, samen hvordan kroppen reagere når den kommer ned på jorden igen.

Hvad var min oplevelse med bogen?
Selvom ekspeditionen var en præstation i sig selv, så var det i lige så høj grad en præstation at kvalificere sig til at blive udvalgt som astronaut. Sidstnævnte fylder en del i bogen, hvilket desværre ikke havde min store interesse, derfor kom bogen til at virke lidt lang. Dog tror jeg at de personlige passager indeholder elementer som andre læsere vil kunne spejle sig i.

Hvem bør læse bogen?
Bogen er både for folk med en interesse for mennesket fremskridt i videnskabens verden og med en generel nysgerrighed for rummet. Samtidig er det også en bog for folk der betages af selvbiografier af stærke personligheder, der opnår store bedrifter.

Udvalgt citat:
"Livet var kun værd at leve hvis man forsøgte at gøre noget svært. At gøre noget sikkert, noget man på forhånd viste kunne lade sig gøre, var spild af tid."

Bonus: Udover en bog er der lavet en dokumentar om Scott Kelly’s ekspedition, som er tilgængelig på DR’s streamingtjeneste (her). Der er også lavet en efter følger om Scotts mulige næste ekspedition, som også er tilgængelig på DR’s streamingtjeneste (her).

Kommentarer

Populære opslag