Marie har læst De eventyrlige

Jorden rundt i 80 år med eventyrenes klub


Forfatter: redigeret af Alex Frank Larsen
Genre: Antologi
Oprindelige udgivelsesår: 2018
Sidetal: 641
Originalsprog: Dansk
Bedømmelse: ✭✭✭✭✩✩

Hvorfor valgte jeg at læse bogen?
Jeg har længe været interesseret i andre kulturer, særligt for naturfolk. At lære om deres levevis og livssyn, har sat min egen hverdag i perspektiv. Deres tanker og myter er ofte ikke nedskrevet af dem selv, men af eventyrer og opdagelsesrejsende. Det var derfor helt naturligt at min interesse langsomt også begyndte at omfatte disse skikkelser. Derfra gik der ikke længe inden jeg fik øjnene op for Eventyrernes klub


Hvad handler bogen om?
Bogen er udgivet i anledning af Eventyrenes klubs 80-års jubilæum og samler forskellige historier fra klubben lange levetid. Som læsere stifter man både bekendtskab med nulevende og afdødes mange eventyrer. Den er opdelt i forskellige temaer; eventyrenes pionere, eventyrer på toppen, eventyrer i krig, de arktiske eventyr, de olympiske eventyr og opdagelsesrejsende.  Bogen giver også et indblik i klubbens særlige ritualer og historie


Hvad var min oplevelse med bogen?
Det var næsten en rejse i sig selv af læse bogen. Ikke bare i en geografisk forstand, men også historisk. Jeg var overrasket over hvor stor en rolle historiske konflikter og krige har spillet ind Eventyrernes klub. Det fyldte faktisk mere i bogen, end jeg havde regnet med. Jeg savner til tider de mere farverige, lommefilosofiske og eksotiske beskrivelser, men sådan er virkeligheden nu ikke engang.  

Hvem bør læse bogen?
Bogen er helt klart et hit til alle folk der besidder en indre rejselyst, men også til folk med en bred historisk interesse i de seneste 80 år.
Udvalgt citat:
”Det handler ikke om at være langt, langt ude i verden, men om hvad man har fundet ud af”


Bonus: Du kan læse om klubbens 468 medlemmer her(Både døde og nulevende). Foretrækker du i stedet podcast formatet kan du høre Erik B. Jørgensen interviews med omkring 40 forskellige medlemmer her.  

Jeg havde bogen med til Bogforum i Bella centeret i år. Her mødte jeg hele syv eventyrer og fik dem til at signere bogen. Der er lidt gået sport i det og jeg håber jeg kan få samlet mange flere underskrifter i det kommende år.





Kommentarer

  1. Herligt du læste vores Eventyr :)
    Eventyrlige Hilsener Niels Ole Sørensen, medlem nr. 433
    visions.dk

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag