Christina har lyttet til: Dr. Jekyll og Mr. Hyde
Mystik og lægevidenskab i Victoriatidens
England
Genre: Kortroman, mystisk thriller,
gotik
Oprindelige
udgivelsesår: 1886
Lyttetid: 3 timer og 20
minutter (Sidetal: 144 sider)
Tilgængelig som
lydbog på eReolen
Hvorfor valgte jeg at
læse romanen?
Jeg er flere gange stødt på bogen, når jeg har været
på udkig efter gode, korte klassikere. Da
jeg så, at den var indtalt som lydbog på eReolen, tænkte jeg, at den kunne
blive soundtracket til mine kommende togture.
Hvad handler romanen
om?
I romanen følger man
advokaten Mr. Utterson, som har fået nys om en sag, der tyder på pengeafpresning.
En skummel mand ved navn Edward Hyde har, efter at have trampet en lille pige
ned på åben gade, betalt hendes familie med en check, som er underskrevet den respekterede
læge Dr. Jekyll. Hvorfor holder Jekyll mon hånden over denne usle person?
Hvad var min
oplevelse med romanen?
Måske egner romaner fra
1800-tallet sig dårligt til lydbøger – for mig føltes det formelle sprog i
hvert fald tyngende, og jeg havde flere gange svært ved at holde
interessen for historien. Fortællingens mysterie opklares allerede halvvejs inde i romanen, hvilket får resten af fortællingen til at
føles meget udredende. Til gengæld synes jeg, at romanens temaer om
undertrykte laster og forholdet mellem godt og ondt var rigtig interessante og
gør, at romanen er værd at kende til.
Hvem bør læse
romanen?
Læs bogen, hvis du er
til gammeldags krimier, gotisk litteratur og filosofiske spørgsmål.
Stjerner: 3/6
Udvalgt citat:
”I learned to recognize the thorough and primitive duality of man; I saw that, of the two natures that contended in the field of my consciousness, even if I could rightly be said to be either, it was only because I was radically both.”
Bonus:
Romanen var utrolig populær i dens samtid. Stevenson har desuden skrevet romanen Skatteøen –
en bog som Goodreads kalder ”The most popular pirate story ever written in English”
Kommentarer
Send en kommentar