Marie har læst: udvalgte digte

Den store portugisiske digter

Forfatter: Fernando Pessoa (1888-1935)
Udgivelsesår: 2016
Genre: Digtsamlling
Sidetal: 320 sider
Originalsprog: portugisisk





















Hvorfor valgte jeg at læse romanen?
Ligesom En fortælling om blindhed, som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen, er Udvalgte digte en del af Rosinanets&Co fantastiske klassiker serie, som jeg altid holder øje med og som har introduceret mig til meget godt litteratur heriblandt Stefan Zweig og Tranströmer

Hvad handler digtsamlingen om?
Fernando Pessoa forfatterskab er ret specielt, i den forstand at den består af et væld heteronymer. (Modsat pseudonymer der blot er et fiktivt navn, så er heteronyme en hel fiktiv personlighed med fødselsår, livshistorie og egen litterær stil.) I Udvalgte digte præsenteres læseren for fire af de Pessoas mest kendte heteronymer: hyrde digteren Alberto Cairo, den futuristiske og anarkistiske Álvaro de Campo, den hedonistiske Ricardo Reis og Ham selv. 

Hvad var min oplevelse med digtsamlingen?
Jeg kendte ikke noget til Fernando Pessoa inden jeg gav mig i kast med Udvalgte digte, men jeg fik en rigtig god introduktion til ham gennem Matin Bastkjær Christensen forord. Jeg føler bogen er et super godt sted at starte som nybegynder i Fernando Pessoas univers. Alle fire hetronymer fangede mig, særligt Álvaro de Campo tempo og Alberto Cairo forhold til naturen.  Jeg var faktisk så begejstret for ham at jeg satte mig for at opstøve flere af hans værker. Desværre er udvalgte digte dog det eneste der er i salg på dansk lige pt. Men heldigvis er de øvrige oversættelser at finde på biblioteket. 

Hvem bør læse romanen?
Folk der bliver fascinerede af den romantiske forfatter myte vil helt sikkert blive draget af Fernando Pessoa livsfortælling, og ikke mindst de fantastiske digte han producerede. En af de temaer Fernando Pessoa beskæftiger sig meget med er hvad verden er og hvordan den erfares. Hvis det er et emne man synes lyder interessant vil de fleste at Pessoas digte med stor sandsynlighed også være det. 

 Stjerner: 5/6

Udvalgt citat: 
"Månelys gennem høje grene,
siger alle digtere, er mere
end månelys gennem høje grene. 

Men for mig, som ikke kan forestille mig,
hvad månelys gennem høje grene
er, udover at være
månelys gennem høje grene,
er det virkelig ikke andet 
end, månelys gennem høje grene"


Bonus:Fernando Pessoa udgav kun den lille digtsamling Mensagem i sin levetid, men efter hans død fandt man en skibskiste med 25.000 sider han havde skrevet, der bl.a. indeholdt poise, drama, kritik, optegnelser og sågar en engelsk guidebog til Lissabon. 

Kommentarer

Populære opslag