Christina har læst: Far From the Madding Crowd

Firkantsdrama i 1800-tallets England 

Forfatter: Thomas Hardy (1840-1928)

Genre: Roman, drama, kærlighed 

Oprindelige udgivelsesår: 1874

Sidetal: 433 sider

Originalsprog: Engelsk  

Bedømmelse: ✭✭✭✭✩✩

Hvorfor valgte jeg at læse romanen? 

Jeg købte for nylig Thomas Vinterbergs filmatisering af romanen fra 2015 på dvd. (Se traileren her) Jeg havde i nogle år kendt til Thomas Hardys klassiker og syntes, at den ville være ideel at læse, inden jeg så filmen. 

Hvad handler romanen om? 

Far From the Madding Crowd handler om den unge, handlekraftige Bathsheba Everdene, der efter sin onkels død overtager forvaltningen af slægtens gård i en lille sydengelsk landsby. Bathsheba nyder sin selvstændighed og sit ansvar, og hun har på ingen måde travlt med at blive gift. Hendes forfriskende personlighed tiltrækker dog flere bejlere: Den loyale fårehyrde Gabriel, den ældre gårdejer Boldwood og den charmerende soldat Sergent Troy. 

Hvad var min oplevelse med romanen? 

Til at starte med var jeg ikke særlig begejstret for bogen, da den har flere passager, der føltes lidt træge at komme igennem. Men efterhånden som historien udfolder sig, bliver den mere og mere interessant, og Hardy lykkes utrolig godt med at fremstille tre arketypiske former for kærlighedsforhold og herigennem undersøge, hvilke problematikker datidens kvinder har skulle navigere igennem. 

Hvem bør læse romanen?

Læs bogen, hvis du kan lide romaner som Sense and Sensibility, der handler om forholdet mellem passion og fornuft, eller hvis du savner stærke kvindelige hovedroller i den klassiske litteratur.  

Udvalgt citat: 

“Well, what I mean is that I shouldn't mind being a bride at a wedding, if I could be one without having a husband.” 

Bonus: Titlen Far From the Madding Crowd – som direkte oversat betyder ”fjernt fra den forrykte menneskemængde” - har Hardy lånt fra en passage i Thomas Grays digt Elegy in a Country Churchyard.  Med denne titel lægger Hardy op til, at livet på landet er lutter ro og idyl, og titlen kan dermed tolkes som en ironisk kommentar til alt det drama og hjertesorg, som romanen omhandler.